Ved indianerens bord. tante Isabels notesbøger. opskriftsbog

Den bog, som jeg præsenterer for dig i dag i Direct to the Gane, kan jeg bekræfte, at for mig er det en af de mest specielle, som jeg har vist dig, og det er, at i dette arbejde tre af mine hobbyer, god madlavning, fotografering og en attraktion for Indisk arkitektur, der startede, da jeg var lille, da jeg tilbragte de fleste af mine barndoms somre i et hus med disse egenskaber. Så med disse tre ingredienser kan jeg kun starte med at sige, at ”A la mesa del indiano” for mig synes at være en dejlig og dejlig bog.

Normalt, direkte til ganen, når vi snakker om en opskriftsbog, deler vi normalt kapitel for kapitel alle de specialiteter, der er dækket, og deler dem op i de klassiske gastronomiske sektioner, men i dette tilfælde vil det ikke være sådan, dette er en bog med en personlig historie bag det vil jeg gerne have dig til at vide for at forstå dens essens og årsagen til dens udgave.

For ikke at sætte dig ind i sagen intet bedre end først at vide, hvem indianerne var , blev den i almindelighed navngivet som indiano til al den emigrant, der i slutningen af det nittende og tidlige tyvende århundrede havde gjort sin formue i forskellige lande i Amerika og vendte tilbage rig til sin oprindelsessted, hovedsagelig Nordspanien, Galicien, Asturias, Cantabria, Baskerlandet men også De Kanariske Øer. Ved ankomsten og for at udnytte deres muligheder byggede de storslåede huse med en meget særlig arkitektur og frem for alt, der mindede dem om det land, hvor de havde gjort deres formue.

Med disse præcedenser er det ikke ualmindeligt, at hundreder af oplevelser for alle disse mennesker eksisterer, ligesom tilfældet er Isabel de la Fuente , tante Isabel, en asturisk, der i 1909 kom til Mexico med sin mand for at prøve sin formue og forlade sin familie og dens rødder i hans oprindelige LLanes.

En gang der, og som et resultat af sin ensomhed og morriña, viet han al sin tid til sin kærlighed til madlavning, og skrev gradvist to pjecer med halvfems opskrifter, hvor han blandede et kompendium af indisk køkken med den spanske tradition, som han bar fra sit land, såvel som også med påvirkninger fra fransk gastronomi, meget moderigtigt dengang blandt den mexicanske overklasse på den tid.

Næsten hundrede år måtte gå, før forfatteren af værket Alejandro Braña , en asturisk professionel fotograf med en enorm kærlighed til indisk arkitektur, fandt tilfældigt tante Isabels oldebarn, der fortalte ham om eksistensen af disse to Opskrift pjecer, som hendes tante skrev i hånden som en påmindelse om tiden på hendes gode arbejde i køkkenet.

Alejandro Braña opdagede fortsat med os med sine vidunderlige billeder det bedste af indisk arkitektur i Asturias i hans Asturias-blog at opdage, men tante Isabel-pjecerne besluttede ikke at komme frem i lyset. Da de endelig blev reflekteret i en bog, var de dage med intenst arbejde, hvor møderne fandt sted, og alle de gamle opskrifter blev tilberedt af kokken Ricardo Galán, bemærker, at nogle gange med en fastere puls og andre mere tøvende var blevet efterladt af Isabel fra kilden.

“A la mesa del Indiano” er bogstaveligt talt transkriberet fra disse to pjecer, derfor er det ikke en typisk opskriftsbog med en klassificering sorteret efter emne, nr. Opskrifterne flyder blandet kød, fisk, supper, cremer og desserter, som om det var et spørgsmål om dag til dag i køkkenet til Tía Isabel, og det ser ud til, at vi er inviteret til et af de velplejede borde, som indianerne stiller til, når de fejrer .

Dens opskrifter bugner af en blanding af indisk køkken, med sine egne mexicanske elementer som kalkun eller kalkunmol, cajeta eller gachupinkage, blandt andre, men altid ledsaget af den asturiske gastronomiske tradition, som Isabel de la Fuente havde lagt i hendes kuffert for at krydse anden side af havet. Touch af fransk gastronomi afspejles også i disse opskrifter, såsom retter som fransk bøf, Robert sauce eller briseret fasan, som tilføjer det smarte punkt til et mere traditionelt køkken.

Da det er en transkription af en gammel tekst, kan du forestille dig, at ingredienslisterne ikke vises, de gradvis rulles op i opskriften, som de bruges, med den charmerende stil i disse opskrifter med år, som mange i dag kan nyde arvet fra deres bedstemødre.

Hver opskrift på værket ledsages af vidunderlige fotografier, der er forsynet med en omhyggelig køkkenudstyr , men også billeder af stuer, showcases og møbler fra de mange indiske huse, der heldigvis stadig er bevaret i Asturias, og som har haft formuen for at besøge forfatteren af bogen.

Alt i alt et komplet arbejde at nyde med udsigten, men også med ganen , forberede og smage de klassiske opskrifter, som mange af os helt sikkert vil have hørt gennem årene, men aldrig har prøvet, og som vi nu kan nyde at forestille os, at vi sidder ”ved bordet af indianoen ”.